Hvis du bliver stoppet af politiet, så anbefaler jeg, at du følger vejledningen om brug af Det Røde Kort.
Imidlertid kan det jo desværre ske, at de løber efter dig og anholder dig.
Lad være med at tale med dem. Det eneste, de har krav på, er navn, fødselsdato og adresse.
Hvis de derefter løslader dig uden sigtelse, så bør du kontakte mig, så vi i fællesskab kan vurdere, om vi bør rejse et erstatningskrav mod politiet. Udgangspunktet er, at hvis du har været anholdt i over 10 minutter, så har du krav på 2.500 kr. skattefrit. Der er dog ingen garantier! Hver sag er jo individuel. Hvis du får helt eller delvist medhold i dit erstatningskrav, så skal staten også betale det salær, som jeg skal have for at hjælpe dig.
Hvis du bliver sigtet for noget, så anbefaler jeg, at du nægter dig skyldig og nægter at udtale dig. Så kan vi senere i fællesskab vurdere, om der er grund til at fortælle politiet noget.
Du skal ikke bevise, at du er uskyldig. Det er politiet, der skal bevise din skyld.
Jeg plejer at sige, at hvis man giver politiet Det Røde Kort og løber fra dem, så har man givet dem et klar signal om, at man er uskyldig, og at de hellere skal bruge deres tid og ressourcer på skyldige mennesker.